Svar på de mest gængse spørgsmål

Har du et spørgsmål omkring ernæring, vores produkter eller vores virksomhed?
Vores FAQ indeholder en masse nyttig information.

Indeholder Woodland Wonders produkter syntetiske farve- eller smagsstoffer?

Nej. Ingen af Woodland Wonders produkter indeholder syntetiske smags- eller farvestoffer.

Er alle Woodland Wonders produkter økologiske?

Ja! Alle vores grødblandinger og snackbarer er 100 % økologiske, og de lever op til kravene for både det røde Ø, EU og USDA økocertificeringerne.

Hvor får i jeres råvarer fra?

Alle Woodland Wonders produkter er økologiske og danskproducerede. Den skønne, økologiske havre i vores begyndergrød er for eksempel hentet i Dalby Mølle i Sønderjylland. Vores tørrede frugter, grøntsager og krydderier henter vi hos europæiske producenter, som vi har et tæt samarbejde med.

Vi stiller høje krav til ​​vores partnere, da vores råvarer skal være af den bedst mulige kvalitet og have den gode smag. Det er ligeledes vigtigt for os at kunne sikre sporbarheden af hver enkelt ingrediens.

Vores produkter består af det rå, tørrede produkt, som er kværnet i en mølle. De er således minimalt forarbejdede og har som følge deraf bevaret råvarernes naturlige smag og struktur.

Alle Woodland Wonders produkter indeholder kvalitetsråvarer, der er forarbejdet så lidt som muligt. Det gør, at de naturlige fibre og næringsstoffer bevares. Det betyder desuden, at alle vores produkter fra naturens side er fulde af farve, smag og struktur, der styrker din babys udvikling.

Hvor bliver Woodland Wonders produkter produceret?

Alle vores produkter er lavet i Danmark.

Hvad gør Woodland Wonders for at minimere forurenende stoffer i jeres mad?

Woodland Wonders og vores leverandører har alle et fødevaresikkerhedsprogram med foranstaltninger, der hjælper os med at forhindre forurening af skadelige toksiner i vores produkter.

Hvad er grødposerne lavet af?

Vores poser er produceret uden brug af BPA eller phthalater. De ydre lag af posen er lavet af polyethylen, som giver posen styrke, og som er egnet til grafisk tryk. Mellemlaget er et bundet aluminiumlag, som forhindrer gennemtrængning af fugt og bakterier. Det inderste lag, som er det eneste lag, der berører maden, er lavet af polyethylen bundet til uorganisk fødevarekvalitetspolyethylen. Maden kan ikke komme i kontakt med det midterste aluminiumlag.

Kan poserne genbruges?

Desværre er vores poser ikke mulige at genanvende på nuværende tidspunkt. På trods af at vores poser ikke kan genbruges, er der flere miljømæssige fordele ved denne type poser i forhold til andre typer af emballage. Fx bruger vi mindre energi og færre materialer i produktionen af vores poser, og dette nedsætter udledningen af drivhusgasser sammenlignet med andre typer af emballage. Vi arbejder hele tiden på at optimere og forbedre vores poser, så de er så miljøvenlige som muligt.

Kan jeg stadig bruge grøden, hvis posen er utæt eller der er et hul i posen (fx på grund af en skade under transport)?

Hvis du finder en utæthed eller et hul i posen, skal du kassere produktet og ikke spise af det, da vi ikke længere kan garantere for kvaliteten af produktet.  Hvis du oplever dette, bedes du tage kontakt til butikken, hvor du købte produktet, og de vil med glæde erstatte det for dig.

Er jeres mad egnet til veganere og vegetarer?

Alle vores grødblandinger og snackbarer er 100 procent plantebaserede og dermed veganske. Du finder detaljer om hvilke, der er egnede på vores fødevareinformationsark eller direkte på vores produkter.

Anvender i GMO-ingredienser i jeres fødevarer?

Nej. Ingen af de ingredienser, vi bruger til at fremstille vores fødevarer, indeholder genetisk modificerede organismer (GMO), da disse ikke er tilladt i henhold til lovgivningen for økologiske fødevarer.

Indeholder jeres babygrød mælk?

Nej. Ingen af vores babygrødsblandinger eller snacks indeholder mælk eller laktose.

Hvorfor tilsætter i thiamin (vitamin B1) til nogle af jeres fødevarer?

Vi tilsætter thiamin (vitamin B1) til vores babygrødsblandinger, da dette er et lovkrav for kornbaserede fødevarer til babyer. Vitamin B1 er et vigtigt næringsstof til vækst og udvikling, og reglen er der for at sikre, at babyer får nok af dette vigtige vitamin.

Jeg har købt et produkt, der har overskredet sidste salgsdato. Hvad skal jeg gøre?

Alle vores fødevarer har en holdbarhed på mindst 75%, når de forlader vores lager og derefter leveres til vores distributører og forhandlere. Det er deres ansvar at sikre, at de sælger kurante varer. Vi beklager, hvis dette ikke har været tilfældet for dig, og vi vil anbefale, at du returnerer varen til den butik, hvor du købte den.

Vi sætter en ”bedst før dato” på alle vores fødevarer, baseret på en vurdering af, at produktet har sin bedste kvalitet inden for det tidsrum. Kontakt os gerne med feedback, da vi gerne vil vide mere om din oplevelse og høre, om der er noget vi kan gøre bedre.

Hvad er forskellen på jeres babygrød og andre brands?

Woodland Wonders er anderledes, fordi i modsætning til anden babygrød, der er på markedet er Woodland Wonders produkter ikke fremstillet ved den proces, der hedder roller-drying, som er en stærkt forarbejdende fremstillingsproces. Ved roller-drying koges produktet først, hvorefter det udsættes for høj varme, som dehydrerer det, så det bliver til et støvagtigt pulver, der er nemt at opløse i væske.

Vores produkter består af det rå tørrede produkt, som er kværnet i en mølle. De er således minimalt forarbejdede og har som en følge deraf bevaret råvarernes naturlige smag og struktur.

Alle Woodland Wonders produkter indeholder kvalitetsråvarer, der er forarbejdet så lidt som muligt. Det gør, at de naturlige fibre og næringsstoffer bevares. Det betyder desuden, at alle vores produkter fra naturens side er fulde af farve, smag og struktur, der styrker din babys udvikling.

Hvorfor bruger I kun havre i jeres opskrifter?

Havregryn er fuldkorn og anses for at være rigtig gode som begyndermad til babyer, da de er rige på fibre og let fordøjelige. Samtidig er havregryn en god energikilde for din baby, og så har de ikke mindst en naturlig, sød smag, som babyer elsker.

Hvorfor har I ikke tilsat fedt til jeres grødserie?

Fedt er vigtig for børn, men selve mængden af fedt er individuel fra barn til barn. Derfor tilsætter vi ikke fedt i vores grød.

En anden årsag til, at vi ikke tilsætter fedt, er, at det hydrolyserede pulverfedt, som findes i kommerciel babygrød, ikke er af særlig høj kvalitet. Derudover indeholder det oftest palmeolie, som vi gerne vil udgå af hensyn til regnskoven.

Vores grød indeholder gennemsnitlig 1,4 g fedt pr. portion, hvilket svarer til en lille teskefuld.

Hvis du mener, at din baby har brug for mere fedt, kan du tilsætte fedt af god kvalitet og variér gerne fedtstofferne, så baby både får oliven- og rapsolie samt smør.

Hvordan tilbereder jeg jeres babygrød?

På posen finder du instruktionerne til, hvordan den enkelte babygrød fra Woodland Wonders skal tilberedes. Anvend din babys sædvanlige mælk og bemærk, at du ikke må koge mælken, da dette kan ødelægge næringsstofferne.

Tilberedning som instantgrød:

Hæld 15 g grødpulver i en skål og tilsæt 45 ml kogende vand (100 °C). Rør rundt i ca. 1 minut indtil grøden har suget væsken. Tilsæt 15 ml af babys sædvanlige mælk eller vand og rør igen, til grøden har den ønskede konsistens. Servér grøden, når den er fingervarm.

Tilberedning i kasserolle:

Ønsker du en glattere konsistens, kan du opvarme 60 ml vand ved middel varme i en lille gryde og tilsætte 15 g grødpulver. Rør rundt til grøden samler sig og klæber til skeen. Tag gryden af blusset og tilsæt 15 ml af babys sædvanlige mælk. Servér grøden, når den er fingervarm.

Tilsæt mere væske eller grød, hvis dit barn foretrækker en anden konsistens.

Mængden af grødpulver, som du skal bruge, afhænger af din babys appetit. Når din baby vokser, vil appetitten også være større. Øg derfor gradvist grødmængden i overensstemmelse hermed og kontrollér altid temperaturen på grøden, før du serverer den for din baby.

Hvis du mener, at din baby har brug for mere fedt, kan du tilsætte fedt af god kvalitet og variér gerne fedtstofferne, så baby både får oliven- og rapsolie samt smør.

Hvorfor skal jeg bruge kogende vand til Woodland Wonders babygrød? Andre brands af babygrød kan fx tilberedes med koldt vand.

Der er instruktioner på posen om, hvordan man tilbereder Woodland Wonders babygrød.

Babygrød fra mange andre brands er blevet forarbejdet ved hjælp af rulletørringsmetoden. Her blander man først ingredienserne, som derefter koges ved hjælp af meget varm damp. Denne proces nedbryder stivelsen i kornene. Til sidst tørres den kogte grød i en tromle, til den bliver til et fint, støvlignende pulver. Eftersom den allerede har været kogt én gang, er den let opløselig selv i koldt vand.

Denne rulletørringsproces er imidlertid ikke noget, vi bruger hos Woodland Wonders. Vi bruger rigtig fuldkornshavremel og er stolte af at sige, at vi laver grød, som du selv ville lave det derhjemme.

Grøden er for tynd. Hvad gør jeg forkert?

Der er instruktioner på posen om, hvordan man tilbereder Woodland Wonders babygrød.

Det vand, du bruger, er sandsynligvis ikke varmt nok. Havre består af ca. 40–60% stivelse. Når man opvarmer stivelseskorn i vand, som man gør, når vi koger grød, absorberer stivelsen vand. Dette får de små stivelseskorn til at svulme op. Efter kort tid får denne opsvulmning af stivelseskornene grøden til at tykne. Denne proces begynder for havrestivelse, når temperaturen når omkring 60°C. Hvis din grød ikke har den temperatur, der kræves til fortykning, får du en grynet blanding af havre, der svømmer i en flydende suppe.

Derfor anbefaler vi, at du bruger kogende vand, når du laver instantgrød, eller at du tilbereder grøden i en gryde.

Grøden er for klæg. Hvad gør jeg forkert?

Der er instruktioner på posen om, hvordan man tilbereder Woodland Wonders babygrød.

Prøv at tilføje en ekstra spsk. vand og rør, indtil grøden er glat og cremet.

Kan jeg lave en stor portion og gemme noget af den til senere?

Nej, for din babys sikkerhed anbefaler vi, at alle rester skal kasseres. Opvarm ikke allerede tilberedt grød.

Kan jeg fryse grøden?

Nej, vi anbefaler ikke at fryse grøden.

Har I næringsoplysninger til jeres grødblandinger, som er tilberedt med forskellige typer af mælk?

I vores instruktion på pakkerne anbefaler vi, at du bruger din babys sædvanlige mælk til at tilberede grøden. For at give dig et eksempel på næringsindholdet i grød tilberedt med mælk har vi på bagsiden af pakken anvendt et førende DK-mærke af modermælkserstatning.

Mit barn lider af allergi. Hvordan kan jeg finde ud af, hvilke af jeres produkter, der er egnede?

Vi har forskellige niveauer af risiko for tilstedeværelse af ​​allergener eller risiko for krydskontaminering i vores produkter, og vi ønsker give dig så mange oplysninger som muligt for at hjælpe dig med at vurdere, hvorvidt produktet er egnet til dine omstændigheder.

Der er nogle måder, hvor du kan finde mere information:

  • På vores emballage

Alle allergener, der er til stede i vores produkter, herunder grødblandinger, der kan indeholde spor gluten, vises med fed skrift på ingredienslisten. Vi informerer også om hvilke allergener, vores fødevarer kan indeholde i informationen på emballagen. Blot fordi et allergen er til stede i den samme fabrik, betyder det ikke nødvendigvis, at der er risiko for krydskontaminering. Hvis dette ikke er angivet på vores emballage, skyldes det, at allergenerne fuldt ud kontrolleres for at forhindre risikoen for krydskontaminering.

  • På vores produktsider

Her kan du finde alle allergenoplysninger for hvert enkelt produkt.

  • Vores informationsark om allergi

Her vil du finde en liste over alle vores produkter med oplysninger om hvilke allergener, der er i fødevaren, og om der findes allergener på fabrikken, hvor de er fremstillet. Find det her

Hvad med kanel og andre krydderier? Jeg har hørt, at jeg skulle undgå at give dem til min baby.

Kanel indeholder kumarin, som er et naturligt aromastof, men samtidig er det et giftstof, som er skadeligt for leveren. Moderate mængder af kumarin i kanel anses ikke som sundhedsskadeligt. Dog er det sundhedsskadeligt for baby at spise store mængder af kassiakanel som en del af den faste hverdagskost.

Hvis den eneste kilde til kumarin er kassiakanel, kan en voksen på 60 kg indtage 2 g (1 tsk.) kassiakanel dagligt, og et barn på 7,5 kg kan indtage 0,25 g uden at overskride grænseværdien.

 

Kropsvægt (pund) Kropsvægt (kilo) Gram kanel tilladt per dag Antal teskeer per dag (baseret på 6 mg kumarin per 1g kanel)
15 6.8 0.23 1/8
20 9.1 0.30 1/6
40 18.2 0.61 1/3
60 27.3 0.92 1/2
80 36.4 1.21 1/2
100 45.5 1.52 3/4
120 54.5 1.82 9/10
140 63.6 2.12 1
160 72.7 2.42 1 ¼

Kilde: Fødevarestyrelsen

Allergier over for krydderier er usædvanlige, og den mængde kanel, vi bruger i Woodland Wonders Sweet Dreams babygrød per portion, er meget lille. Forskellige kulturer indarbejder krydderier i deres babyers kost tidligere end andre. En babys kendskab til krydderier vil variere afhængigt af hvor “krydret” og varieret en diæt, den ammende mor har spist, eller om barnet først og fremmest har fået modermælkserstatning.

Hvis der er nogen historie med allergi over for en bestemt ingrediens i din familie, bør du dog være forsigtig og udføre et 3-5 dages allergiforsøg, som du ville gøre med enhver anden mad. For eksempel kan du tilføje et lille drys kanel til en af de opskrifter, som din baby allerede spiser, inden du prøver det i en kombination med anden mad.

Hvis du har flere spørgsmål eller bekymringer, må du endelig kontakte os!

Hvor mange portioner sweet dreams, må min baby få om dagen ift. indholdet af kanel?

Sweet Dreams er lavet med økologisk kassiakanel, som babyer og småbørn godt må få i begrænsede mængder.

Det er babys kropsvægt, der er afgørende for hvor meget kanel, dit barn må spise om dagen. Et barn på 7,5 kg kan eksempelvis indtage 0,25 g kassiakanel uden at overskride grænseværdien for Kumarin.

1 portion Sweet Dreams (15g) indeholder 0,075 gram kanel. Så dit barn vil kunne spise op til 3 portioner Sweet Dreams om dagen uden at nå over grænseværdien for Kumarin, hvis dit barn vejer 7,5 kg.

Ofte stillede spørgsmål

Har du flere spørgsmål?

Kan du ikke finde svar på det, du søger? Så er du velkommen til at kontakte os på telefon eller mail.

Kontakt os her