Fødevareneofobi vs. kræsenhed

Du har sikkert hørt det før, at ingen børn er født kræsne. Og det er de heller ikke. Men børn er født med en naturlig skepsis over for noget nyt, nemlig fødevareneofobi, men det er ikke det samme som kræsenhed.

Alle børn har potentiale for ikke at blive kræsne, men det er dig som forælder, der skal understøtte dit barn i at udvikle madglæde, finde mod til at prøve ny mad og spise varieret. Det allerbedste tidspunkt for dig at gøre det er lige, når dit barn begynder at gå fra mælkemad til skemad.

Vi har allieret os med klinisk diætist Birgitte M. Hansen, som her fortæller om, hvordan du bedst muligt forebygger kræsenhed og giver dit barn en stor portion madmod.

Fødevareneofobi, dit barns værn mod giftig mad

Hvorfor kaster nogle børn sig over broccoli, blæksprutter og koriander, mens andre børn kun vil spise pasta og ris? Det kan være rigtig svært som forælder at finde frem til, hvad du skal gøre for at få dit børn til at spise grøntsager. Og desværre er der ikke et helt enkelt svar på det spørgsmål. Der er nemlig så mange ting, der påvirker, hvad dit barn spiser og ikke spiser. En af de primære påvirkninger er fødevareneofobi.

Fødevareneofobi defineres som angst eller oftere blot modvilje mod ny eller ukendt mad.

 

Gennem livet har vi varierende grader af fødevareneofobi. Den er generelt minimal, indtil dit barn er omkring 18-24 måneder. Når børn når den alder, er både deres nysgerrighed og bevægelsesfrihed høj. Evolutionært set har børn kunnet finde mad selv i naturen, når de nåede den alder. Man mener derfor, at fødevareneofobi tidligere har haft en beskyttende effekt, fordi den bevirkede, at børnene f.eks. ikke spiste giftige svampe eller bær. Fødevareneofobi er altså en naturlig del af menneskets udvikling, og noget børn typisk vokser fra med alderen. Når børn er i den neofobiske periode, vil deres præferencer for ny, ukendt mad være lav. Præferencen stiger dog ofte støt i takt med, at maden bliver præsenteret og smagt gentagne gange.

Typisk topper fødevareneofobi når dit barn er mellem to og fem år, hvorefter den falder igen. Men er fødevareneofobi ikke det samme som kræsenhed, sidder du måske nu og tænker? Nej, det er det ikke. Der er tale om kræsenhed, når man ikke kan lide en række kendte fødevarer, hvor fødevareneofobi som sagt er angsten for at smage på ukendte fødevarer. Typisk vil kræsenhed komme til udtryk ved, at barnets præference for en madvare ikke stiger i takt med, at de smager på den gentagne gange.

For nogle børn handler kræsenhed mere om mundfølelse end om smag. Visse børn er mere følsomme overfor, hvordan maden føles, dvs. om maden føles hård, slimet, klæbrig m.m. For os forældre handler det om at være bevidste om fødevareneofobien og arbejde med den, allerede fra barnet begynder at spise rigtig mad. Med udgangspunkt i resultatet af forskning fra forskningscentret Smag for Livet, der har lavet en detaljeret gennemgang af den videnskabelige forskning på området, får du her her ni gode råd til at forebygge kræsenhed og understøtte dit barns madmod.

9 veje til mere madmod

Smagssans

1. Benyt dig af det “åbne vindue”, når dit barn er mellem 6 mdr. og 2 år

Som sagt er graden af fødevareneofobi minimal, indtil dit barn er ca. 18-24 mdr. I perioden op til er der det, vi kalder et “åbent vindue”, hvor dit barn er allermest modtageligt over for ny mad. Så sæt alle sejl ind, lige så snart dit barn går fra mælk til almindelig mad, og introducér det for mad, hvor dit barn kan udforske forskellig konsistens, tekstur, smagsnuancer og former.

Den mad, dit barn bliver introduceret for i dets første leveår, påvirker nemlig dets smagspræferencer senere i barndommen og endda ind i voksenlivet.

Studier har nemlig vist, at småbørn er mest tilbøjelige til at acceptere og spise mad med en ny smag, hvis de har oplevet smagsvariation i overgangsperioden, og det ser ud til at hænge sammen med, at børn spiser det, de kan lide smagen af, og at børn kan lide smagen af mad, de kender.

2. Noget mad skal smages flere gange 

Hvor mange gange dit barn skal smage en ny smag, før den bliver accepteret, afhænger dels af, hvilken madvare der er tale om og dels af dit barns alder.

Yngre børn er generelt hurtigere til at acceptere en ny smag. Søde madvarer, såsom frugt, bliver hurtigere accepteret i forhold til f.eks. grøntsager, som generelt er mere bitre.

Husk på, at det er helt naturligt, at kun små mængder af ukendt mad vil blive spist. Måske bliver maden kun smagt på og derefter spyttet ud igen. Dette er helt normalt og blot et tegn på, at læringsprocessen er i gang.

Det er altså vigtigt ikke at forvente, at dit barn skal spise sig mæt i nye ukendte retter. De første mange gange en ny ret eller madvare bliver serveret, vil de fleste børn ofte bare smage og udforske maden.

Så giv ikke op, hvis dit barn ikke kan lide maden første gang, du præsenterer den. Studier har vist, at børn skal prøve en ny madvare 5-15 gange, før de kan lide den.

Har du et barn, som har fået modermælkserstatning, så er det godt for dig at vide, at dit barn nok ikke vil være lige så åben over for forskellige smagsindtryk, når det begynder at spise “almindelig mad”, som hvis det er blevet ammet. Studier har nemlig vist, at modermælkserstatning ikke indeholder samme døgnvariationer i smagen, som modermælk gør. Så vær ekstra tålmodig!

3. Slip kontrollen og vær tålmodig

Ligesom vi forældre ikke behøver at “lære” vores børn at tale eller gå, skal vi med maden også blot støtte og udfordre læreprocessen ved at skabe rammerne for, at barnet trygt kan eksperimentere med nye smagsoplevelser og i eget tempo finde frem til, hvad han eller hun kan lide at spise. Det er her, dit barn udvikler sit madmod.

Det bedste, mange forældre kan gøre for at støtte deres børn i den udvikling, er at slippe kontrollen og bekymringerne og i stedet stole på, at barnet har en iboende lyst til at være en del af familiens måltidsfællesskab. Samtidig skal man acceptere, at alle, børn som voksne, har individuelle præferencer.

Studier viser, at der er en sammenhæng mellem forældres kontrollerende adfærd i spisesituationen og lavt indtag af frugt og grønt samt mere udtalt neofobi og kræsenhed hos børnene.

Og husk aldrig at presse dit barn til at spise visse madvarer f.eks. grøntsager.

Ligesom børn udviser en naturlig skepsis over for nye og ukendte fødevarer, har de ofte også en naturlig nysgerrighed og lyst til at udforske nye smags- og sanseindtryk. Så selvom børn måske går forsigtigt til værks, når det kommer til ukendte fødevarer, søger de fleste også instinktivt fornyelse og variation i deres mad. Når vi forældre forsøger at presse børn til at spise op eller spise visse fødevarer, risikerer vi at forstyrre den naturlige læringsproces, som er vigtig for at udvide børns smagspræferencer.

4. Mix det nye med det velkendte

Jeg hører tit forældre sige: “Min treårige dreng vil ikke spise nogle grøntsager, og derfor skjuler vi dem i kødsovsen og frikadellerne”.

Det er nok en strategi, mange forældre kender til, især når barnet er 2-5 år, hvor fødevareneofobien topper. Men der er sparsom evidens for, hvorvidt børn udvikler præferencer for grøntsager, som de kun har fået serveret skjult eller maskeret i andre retter.

Derfor er det en god idé fortsat at servere disse grøntsager tilberedt på en måde, som resten af familien spiser. Husk på, at barnets uvilje aftager med alderen, og at dit barn lige pludselig igen vil være villigt til at prøve mad, som før blev afvist.

En god måde at introducere nye madvarer til dit barn på kan være at servere dem sammen med noget velkendt, som barnet godt kan lide.

En anden metode, du kan afprøve, er smagsparring eller flavour-flavour-læring. Det betyder, at man parrer en ukendt smag med en, der allerede er vellidt for at øge accepten af den nye smag. På den måde gør du det nye mere ufarligt.

Hvis dit barn f.eks. skal introduceres til en ny grøntsag og elsker revet ost, pasta eller suppe, så kan du komme revet ost ovenpå grøntsagen, servere den med pasta eller som grøntsagssuppe.

Vælg madvarer, der passer sammen i måltidet og skal spises sammen, så barnet ikke bare kan fravælge den nye madvare og kun spise den velkendte.

Hvis dit barn er gammelt nok, så lad det selv øse op og komme f.eks. revet ost over grøntsagerne, så barnet inddrages og får kontrol over situationen.

Babys første grød

5. Tag dit barn med i køkkenet

Både forskere og madhåndværkere er enige om, at et rigtigt godt råd mod udvikling af kræsenhed er at inddrage børnene i madlavningen og give dem ejerskab.

Så tag endelig dit barn med i køkkenet og lad det være med i madlavningen, også selvom dit barn ikke er så gammelt. Små børn kan nemlig sagtens sidde på køkkenbordet og rode rundt i en skål med mel eller sidde og mærke på den sjove tekstur, grønkål har. Og så snart dit barn bliver ældre, kan det jo skære grøntsager, slå æg ud, panere fisk m.m.

Det handler om at give dit barn kontrol og positive oplevelser i køkkenet. Så pyt med at agurken ikke lige bliver skåret perfekt ud, for det skal være sjovt og hyggeligt at være i køkkenet. Samværet i køkkenet har nemlig værdi i sig selv, og dette kan blive undermineret, hvis vi har en skjult dagsorden om, at nye madvarer skal spises.

6. ”Dit barn gør hvad du gør, ikke hvad du siger”

Børn er sociale væsner, der konstant suger til sig af omgivelserne, og deres sociale relationer er med til at forme deres holdninger, præferencer og mod, når det kommer til at smage ny og ukendt mad. Dit barns valg af specifikke madvarer påvirkes og afhænger til dels af, hvad I som forældre og eventuelle søskende vælger at spise.

Vil du gerne have, at dit barn smager en helt ny madvare, så er den bedste fremgangsmåde selv at være rollemodel for barnet. Studier viser, at den største effekt ses, når en voksen spiser sammen med barnet og spiser den samme mad, som bliver serveret for barnet. Det har også vist sig at have en positiv effekt, hvis man verbalt udtrykker, at maden smager rigtig godt, f.eks. ved at sige “mm, jeg elsker radiser!”, når man spiser en radise og gerne vil opfordre til, at barnet også smager en.

8. Drop belønningen

”Hvis du spiser dine grøntsager, så får du en is” Vi kan alle blive så desperate for at få vores børn til at spise noget sundt, at vi udlover en belønning, hvis de spiser det. Metoden viser sig desværre at have den modsatte effekt af det, vi egentlig ønsker. Forskning viser nemlig, at barnet får en højere præference for desserten og en lavere for grøntsagerne. Man får altså ikke skabt en positiv association til grøntsagerne, snarere tværtimod, hvor grøntsagerne bliver det væmmelige, der skal overstås. Giv i stedet for dit barn en verbal belønning ved at rose det, når det har spist noget nyt. Det kunne være ved at sige: ”Hvor var det mega sejt, at du turde smage blåmuslingerne”.

9. Leg med maden
Børn bruger legen i alle aspekter af deres liv. De bruger legen til at udforske og forstå deres verden, og selv de mest banale hverdagspligter kan gøres sjove, hvis vi inddrager leg og fantasi. ​​Derfor kan leg med maden netop være en god måde at skabe glæde og sjov omkring middagsbordet og fjerne fokus fra, om barnet spiser sine grøntsager.

Tag udgangspunkt i dit barns interesser og leg, at madvarer kan være sjove ting. Broccoli kan for eksempel være den type træer, som dinosaurerne spiste. Lad børnene bruge alle sanser og lad de små få lov til at undersøge maden med hænderne osv. Det skal dog siges, at der ikke er megen forskning i effekten af at have en legende tilgang til maden. Derimod er det noget forældre tit har rigtig god erfaring med.

Kilde: Decosta, Møller, Frøst & Olsen, 2017: Madmodige børn.

Kom godt i gang med vores produkter